Amsterdam fører an i kampen mod udnyttelse af overvågningsdata

Den hollandske hovedstad har udviklet et manifest, der skal bruges som guide til at sikre en etisk korrekt implementering af Smart City-teknologier, og byen er også med i EU’s Decode-projekt, der vil skabe værktøjer til at beskytte borgernes privatliv.

Den hollandske forkæmper for databeskyttelse Marleen Stikker fik i 1994 – kun 10 år efter det ikoniske årstal fra Orwells »1984« – øjnene op for, hvilket 'Big Brother'-potentiale der er i digitale teknologier. Som grundlægger af Digital City – Europas første virtuelle samfund – blev Stikker tilbudt et indblik i den mørke side af det, der dengang var nye teknologier.

”Jeg stod bag en sort skærm, men jeg kunne se, at folk loggede ind og kunne følge alt, hvad de gjorde på deres computere. Jeg sagde: 'Det er jo vanvittigt. Det er ikke en vej, vi ønsker at gå',” fortæller hun.

Hen over de næste to årtier så Stikker hjælpeløst til, mens det mareridtscenarie, hun havde fået et glimt af, blev en realitet, der nu er kulmineret med Facebooks udnyttelse af personoplysninger og de overvågningsteknologier, der sporer borgere i 'Smart Cities' over hele verden. Som formand for Waag Society, der er et forskningsinstitut for teknologi og social udvikling i Amsterdam, udvikler Stikker strategier til at forebygge, at borgerne i Amsterdam får udnyttet deres persondata, men der er lang vej endnu, fortæller hun.

”Der er en masse virkelig slemme aktører, både digitale virksomheder og regeringer, der er sluppet af sted med at udnytte mennesker, fordi vi stadig kun lige er begyndt at forstå internettet. Mark Zuckerberg vidste præcis, hvad han gjorde, da han udnyttede folks store tillid til at tjene penge på deres personoplysninger. Vi ser det samme i 'Smart Cities', hvor borgernes personoplysninger bliver registreret uden deres tilladelse,” siger hun.

Mentalitetsændring

Stikker ser dog et glimt af håb. Hun siger, der har været en mentalitetsændring i Amsterdam i de seneste par år, fordi ulemperne ved overvågningsteknologierne er blevet synlige. Ligesom så mange andre politikere verden over begyndte Amsterdams ledere med religiøs fanatisme at implementere smarte teknologier, før tvivlen nåede at dukke op.

”I lang tid var der en utopisk tro på, at det ville hjælpe os til at redde verden – vi ville få mere bæredygtighed, mere mobilitet og mere sikkerhed,” siger Stikker og fortsætter:

”Men teknologierne er aldrig helt neutrale. Og for første gang hører vi lokale politikere diskutere de invaderende konsekvenser, fordi de er ved at miste kontrollen over deres byer til kapitalistiske datavirksomheder.”
Et tydeligt tegn på den skiftende politiske vilje i den hollandske hovedstad kom, da Amsterdam Economic Board igangsatte udviklingen af et manifest, der skal guide til en etisk korrekt brug af borgernes data. Formålet med Tada-manifestet er at give borgerne mere kontrol over udviklingen af deres digitale by. Brugen af deres data skal være ”gennemskuelig” og ”være et fælles anliggende, så det kommer alle borgere til gavn”. Manifestets formål er at ”sætte mennesket først” og ”bidrage til borgernes frihed”.

Et stort konsortium, herunder Waag Society, har bidraget til at udforme principperne.

”Der har aldrig været så stor en vilje til at regulere data-teknologier. Men manifestet er en begyndelse, og vi har nu brug for at udvikle regler for fremtidens Amsterdam Smart City. Det centrale spørgsmål er: 'Hvem er de data til, når du henter oplysninger fra byen?',” siger Stikker.

Den hollandske by Utrecht sporer antallet af mennesker, der hænger ud på nogle af byens gader. Systemet registrerer personlige oplysninger såsom alder, hvor godt personerne kender hinanden og detaljer om deres adfærd.

 

Mediedækningen

Mediernes dækning af den tvivlsomme praksis i andre hollandske byer har givet Amsterdam et nyttigt vink med en vognstang om farerne ved en alt for teknokratisk tilgang. I nogle tilfælde har mediedækningen tvunget lokale hollandske politikere til at forsvare deres overvågning af borgerne, og ramaskriget har forårsaget en ”stor forlegenhed”. Den hollandske by Eindhoven blev eksempelvis kritiseret for at vedtage en overvågningsstrategi på den travle 'smart'-gade i Stratumseind, hvor lygtepælene er udstyret med wifi-trackere, kameraer og masser af mikrofoner til at opfange aggressiv adfærd. Alle data indsamles og lagres, selv om det er i strid med den hollandske persondatalov, som foreskriver, at folk skal informeres, hvis deres data indsamles, og underrettes om, på hvilket grundlag de er indsamlet.

 ”Denne form for 'nudging' og overvågning af folks adfærd bør ikke ske, da det er at blande sig i det offentlige rum. Det er noget, vi ønsker at undgå i Amsterdam,” siger Stikker.

En anden meget omtalt sag er fra byen Enschede, hvor man har opsat sensorer, der opfanger telefoners wifi-signal, selv når enhederne ikke er tilsluttet et netværk. Stikker siger, at denne dataindsamling 'uden tilladelse' er ”helt vanvittig og unødvendig” og ville være forbudt ifølge Tada-manifestet.

I den hollandske by Utrecht sporer man antallet af mennesker, der opholder sig på bestemte gader. Systemet registrerer personoplysninger såsom alder, hvor godt personerne kender hinanden og detaljer om deres adfærd. Specialpatruljer sporer oplysningerne på mobile enheder – noget, som byen kalder ”målrettet og innovativt” tilsyn.

”De forsøger at retfærdiggøre deres politik ved at sige, at den reducerer dårlig opførsel og kriminalitet, men denne form for forudsigende dataanalyse skaber bare flere problemer. For når politiet begynder at overvåge et sted, tilpasser folk sig socialt til det,” siger Stikker.

Stikker mener, at implementeringen af overvågningsteknologier forværrer opdelingen i samfundet ved at fornægte vigtigheden af ​​sociale strukturer. Det, som nedsætter kriminalitet, er ifølge hende ikke tvangspræget overvågning, men oprettelsen af betydningsfulde, sociale miljøer.

”De digitale samfund vil have os til at tro, at cyberspace styrer verden, og teknologien er ufravigelig. Men det er forkert at sige, at du er nødt til at sætte dit privatliv på spil for at være sikker. Det er ren propaganda og markedsføring. Reglerne og principperne for brugen af teknologi er lavet af mænd og kvinder,” siger hun.

”Der sker nu en bevægelse på regeringsplan hen imod at tvinge tech-virksomheder til at give adgang til deres algoritmer, hvilket vil være et stort skridt mod ansvarlighed, gennemsigtighed og demokrati. Virksomhederne vil dog sige: 'Det er kunstig intelligens, og vi ved ikke, hvordan det virker'. Men den går ikke.”

Databeskyttelse blev for nylig et varmt emne i hele Holland, da der i marts blev afholdt en folkeafstemning om, hvorvidt efterretningstjenester bør få nye beføjelser. Den nye lov ville have tilladt efterretningstjenesterne at installere aflytning af hele områder, fremfor kun af enkeltpersoner, lagre oplysninger i op til tre år og dele disse data med andre efterretningstjenester. De studerende, der kæmpede for folkeafstemningen, sagde, at de øgede beføjelser var en krænkelse af privatlivets fred, mens premierminister Mark Rutte argumenterede for, at de var afgørende for bekæmpelsen af terrorisme. De studerende vandt, selvom resultatet ikke er bindende.

”Det, som folkeafstemningen viste, var, at der er et stigende antal hollændere, der er fast besluttet på at kæmpe imod vores dataovervågningskultur,” siger hun.

'Afkodning' af databeskyttelse

EU har lagt mærke til holdningsændringen i Amsterdam i forhold til teknologi og har udpeget byen til at deltage i et treårigt projekt, der skal forbedre oplevelsen af ​​datadeling. Barcelona, der også har ændret sin tilgang til teknologi, vil samarbejde med Amsterdam på Decode-projektet (Decentralised Citizen Owned Data Ecosystem) for at skabe værktøjer, der giver europæerne mulighed for at dele personoplysninger eller holde dem for sig selv. EU ønsker med projektet at udvikle en åben form for styring af data fra online-kilder og -teknologier.

Waag Society er ansvarlig for driften af ​​de to forsøgsprojekter i Amsterdam. De vil udstyre 1.000 borgere med en app, så de kan dele data om sig selv. Det skal hjælpe virksomheder eller regeringer med at skabe en bedre service. Hver borger skal selv beslutte, hvor mange personoplysninger vedkommende vil uploade, og hvordan de oplysninger skal bruges. For eksempel kan en person vælge, at sporingsdata om de parker, vedkommende har besøgt, kan bruges af byrådet, men ikke af private virksomheder. De individuelle valg for datadelingen gemmes så på Blockchain – en digital hovedbog, der sikkert gemmer data på tværs af et netværk af computere.

Det første projekt i Amsterdam kommer som en reaktion på de ændringer, der er sket i samfundet med forekomsten af deleøkonomier såsom Airbnb, der har presset lejepriserne op. Decode-projektet vil levere data til et samarbejde mellem Amsterdam Kommune og en FairBnB-gruppe uden at krænke nogens privatliv. Det andet forsøgsprojekt i Amsterdam fokuserer på at skabe fællesskaber via den digitale platform, Gebiedonline (Kvarteret Online), der giver folk mulighed for at se lokale begivenheder og oprette netværker i deres kvarter. Byrådet i Amsterdam ønsker at udbrede programmerne i hele byen, men på en måde, der beskytter privatlivets fred for de lokale netværk, så beboerne beslutter selv, hvilke oplysninger de vil dele.

Stikker forbliver ”semi-optimistisk” i forhold til, om initiativer som Tada-manifestet og Decode-projektet kan føre Amsterdam i den rigtige retning. Men hun mener også, at der venter en hård kamp forude.

”Det bliver meget vanskeligt, fordi vi er oppe imod enorme kræfter,” siger hun.

”Den kapitalistiske verden har udråbt udnyttelsen af data til at være det 'nye olie', og det bliver ikke nemt at indføre teknologien i en social sammenhæng med demokratisk kontrol.”

Stikker mener dog, at med fremkomsten af ​​GDPR-forordningen og initiativer som Decode-projektet har Europa en mulighed for at tage føringen globalt i udviklingen af databeskyttelsesprincipper.

”Vi ønsker ikke en kinesisk model, hvor staten har kontrollen over data, og vi ønsker heller ikke en super-individualistisk og kapitalistisk overvågningsmodel udsprunget fra Silicon Valley. Det her giver Europa en kæmpe mulighed for at finde en bedre model,” siger hun.

Vil du vide mere om GDPR, så klik her for gratis rådgivning.

Scroll to top