KYOCERAs nye innovative løsninger giver en mere enkel og sikker dokumenthåndtering

Den seneste produktudvikling i KYOCERA Document Solutions har fokuseret på at skabe en endnu mere effektiv oplevelse for brugere og administratorer samtidig med, at sikkerheden i organisationen og overholdelse af lovgivningen bliver styrket.

Filestar

Tilføjelsen af ​det ​populære dokumenthåndteringssystem Filestar til KYOCERAs portefølje skal støtte organisationer i deres målsætning om at opfylde EU's nye databekyttelsesforordning (GDPR).

Det web-baserede system kan enten ligge i skyen eller på organisationens eget it-netværk. Det giver mulighed for at hente filer på få sekunder, fordi brugerne hurtigt og nemt kan finde alle slags dokumenter lige fra scannede filer til videoer og billeder.

Noget, der er helt særligt for KYOCERAs kunder, er, at systemet også suppleres af en app, drevet af HyPAS, som sidder på en organisations multifunktions-printer (MFP) og giver brugerne mulighed for hurtigt at scanne dokumenter direkte ind i den korrekte placering i Filestar-systemet.

Når GDPR træder i kraft, kan Filestar hjælpe organisationer til at overholde de nye strenge regler omkring en persons ret til at blive glemt. Ved hjælp af systemet kan brugerne hurtigt søge efter den pågældende persons navn og slette alle dokumenter, der indeholder vedkommendes personlige oplysninger. Hertil kommer, at løsningen giver brugerne en sikret adgang og flere sikkerhedsled ind til filerne, hvilket betyder, at den opbevarede data er sikret mod tab, skader og ændringer. Da systemet også indeholder den komplette datahistorik, giver det en oversigt over alle ændringer, hvilket er nødvendig for mange organisationer for at leve op til reglerne i GDPR.

SecureAudit

KYOCERA tilbyder forskellige print-, scannings- og kopieringssikkerhedsapps, der skal sikre, at print- og dokumenthåndteringen er cybersikret. Biometrisk identifikation og brugergodkendelse er allerede understøttet af KYOCERA Net manager – som kun starter et udskriftsjob, når en bruger har identificeret sig selv på en MFP – mens datakryptering, dataoverskrivning og automatisk sletning er nye tilføjelser til de allerede tilgængelige metoder til at certificere sikkerhedsforanstaltningerne.

Som supplement til disse funktioner har KYOCERA lanceret den nye SecureAudit app, der giver brugerne mulighed for at identificere print-relaterede sikkerhedsrisici såsom enheder udstyret med standard passwords og åbne porte – og altså gør opmærksom på eventuelle svagheder ved printeren. Ud over en generelt forbedret sikkerhed gavner denne app også organisationer, som gerne vil leve op til GDPR-forordningen.

KYOCERAs SecureAudit er til rådighed inden for KYOCERAs udvalg af applikationssoftware, der er drevet af HyPAS.

SIMS Direct

For uddannelsessektoren er SIMS (School Information Management System) en central platform til en række forskellige ting lige fra at følge de studerendes fremskridt til at holde styr på forældrenes involvering, tilsynsbesøg og adfærds- og fremmøderapporter.  KYOCERAs SIMS Direct er et nyt HyPAS-modul, der tilbyder skoler og gymnasier en enkel metode til at scanne papirdokumenter direkte ind i de relevante mapper i SIMS ved hjælp af realtids-opslag. SIMS Direct er let at installere, uden at det kræver brug af middleware.

Vil du vide mere om GDPR, så klik her for gratis rådgivning.

Scroll to top