Please enter your username or email. We’ll send you an email with instructions on how to reset your password. If you have forgotten your username, did not receive the email to reset your password or need help, contact our support team.
Hvis du har skrevet en korrekt e-mail i vores database, svarer vi indenfor...
You can request a new account by submitting your details to your local sales centre. Upon approval, we will email you a temporary password.
At present, registered users are restricted to Partners and Employees of Kyocera Document Solutions. Please note that your local legacy Extranet are still available and accessible to you via the button below.
En af verdens førende digitale tjenester har meddelt, at de har indgivet en ansøgning om et oprindeligt offentligt tilbud. Den 3. april vil den svenske musikstreamingtjeneste Spotify formelt blive noteret på New York Stock Exchange under symbolet SPOT. Den digitale platform forventes at nå en værdi på 16,25 milliarder euro, men for at det kan ske, skal tech-investorer overbevises af dens forretningsmodel.
Tidligere blev økonomier drevet af virksomheder, der solgte produkter til kunder eller leverede tjenester til klienter. I dag er margenerne lave for sælgere og serviceudbydere på tværs af de fleste industrier, og der genereres meget lidt værdi fra traditionelle forretningsmodeller. I stedet definerer virksomheder som Google, Facebook, Uber og Amazon nye monetiseringsstrategier for det 21. århundrede og former den nye platformekonomi.
Platformekonomien er et omfattende digitalt økosystem, der forbinder cloud computing, big data og mobile apps. Det omfatter madleveringstjenester som Deliveroo, videostreamingstjenester som YouTube og ride-hailing-apps som Uber og Lyft. Hvad disse platforme har til fælles, er deres fælles fokus på at etablere digitale markeder, der forbinder brugere og letter transaktioner, der ellers ikke ville have været mulige.
I løbet af de sidste to årtier har der været en hurtig vækst i antallet og rentabiliteten af virksomheder, der søger at bygge platforme i stedet for at tilbyde produkter eller tjenester direkte. Ifølge det globale professionelle tjenestefirma Accenture har platformekonomien nået 2,6 billioner dollars i verdensomspændende markedsværdi og vil udgøre op til en fjerdedel af hele den globale økonomi inden 2020. Til trods for det enorme antal transaktioner, som disse platforme nu tegner sig for, er det ikke altid let for dem at tjene penge.
Når Spotify er noteret på børsen, bliver det nødt til at forklare investorerne, hvordan de har planer om at tjene penge. I 2017 voksede virksomhedens omsætning med 39 procent til 4,1 milliarder euro, men de store driftsomkostninger betød, at den havde et samlet tab på 1,22 milliarder euro. Uden en klar vej til rentabilitet kunne det forventes at kæmpe på aktiemarkedet på samme måde, som Snap, skaberne af Snapchat, gjorde, da de lancerede deres IPO sidste år.
Som Spotify og Snap demonstrerer, kan platforme være enormt dyre at drive. De fleste platforme vælger at monetisere deres aktiviteter på en transkriptionsmodel, hvor de tager en del af hvert salg, der faciliteres af netværket. Uber for eksempel opkræver et variabelt bookinggebyr, der i gennemsnit er omkring 20 procent af transaktionen, mens Airbnb opkræver gæsterne et servicegebyr på fem til 15 procent plus skat. Platforme som Apples App Store, Google Play og Amazon bygger også deres forretningsmodeller omkring transaktionsomkostninger, men det betyder, at deres indtjening er direkte bestemt af salgsvolumenet på deres netværk.
Abonnementsmodeller bliver stadig mere populære i platformekonomien. Netflix har 118 millioner abonnenter over hele verden, der hver betaler €10,99 om måneden. Ofte vil platforme tilbyde brugere en gratis service med mulighed for en premium opgradering. Dropbox har 500 millioner brugere, men kun 2 procent er betalte abonnenter. I modsætning hertil har Spotify kun 159 millioner brugere, men 44 procent, i alt 71 millioner brugere, betaler det månedlige abonnementsgebyr. Platforme behøver ikke at være helt abonnements- eller transaktionsbaserede heller, i stigende grad undersøger virksomheder måder at skabe en hybrid af de to på.
I november 2017 annoncerede den europæiske madleveringstjeneste Deliveroo, at de ville lancere en abonnementstjeneste. Platformen havde tidligere kun tilbudt et fast leveringsgebyr på €2,85, men besluttede at indføre ubegrænsede gratis leveringer for et månedligt abonnement på €9,50. Dette reducerer marginerne for hver enkelt levering, men inciterer brugerne til at øge det samlede transaktionsvolumen på platformen.
Less than a decade ago, nobody had heard of Netflix, Deliveroo or Spotify.
Efterhånden som platforme er vokset til at blive den dominerende kraft i den digitale økonomi, har et stigende antal regeringer og kommunale myndigheder givet udtryk for klager over deres forretningsmetoder. Sidste år blev Uber dømt til ulovligt at operere i London ved ikke at behandle sine chauffører som ansatte. I Spanien ty til Barcelona at forbyde Airbnb på grund af dets hurtige inflation af lokale ejendomspriser. Byens chefteknolog, Francesca Bria, forklarede problemerne med platforme på en konference i 2016:
"Mens platformekonomien har et klart potentiale til at generere økonomisk indvirkning, er der flere vigtige spørgsmål, der skal løses: først og fremmest omkring ejerskab, kontrol og styring af personlige data ... Kan byer omfavne en anden model, der socialiserer data og opfordrer til nye former for kooperativisme og demokratisk innovation? Hvordan kan byer hjælpe med at sikre, at sådanne data ikke er låst i corporate siloer, men omdannes til et offentligt gode?"
Bria har foreslået, at kommunale myndigheder har en forpligtelse til at skabe alternative digitale platforme til gavn for de lokale beboere. Disse platformskooperativer ville blive statsfinansierede gennem skattesystemet og ville ikke fungere med konventionelle forretningsmodeller. De kunne skabe fairere lønforhold for chauffører ved ikke at tage et transaktionsgebyr eller ikke opkræve abonnementsgebyr.
Digitale markeder har transformeret liv og omformet den globale økonomi, men de er stadig ved at finde ud af, hvordan de konsekvent kan tjene penge. Den langsigtede succes for virksomheder som Spotify afhænger af at finde den rette balance mellem at opretholde loyaliteten hos deres brugere og være i stand til konsekvent at levere værdi for pengene. Efterhånden som verdens førende tech-virksomheder konsoliderer de platforme, de har skabt, vil det blive sværere og sværere for nye aktører at finde brugere, der ikke allerede er forbundet til den nye platformekonomi.
Opdag de tendenser, der forstyrrer nogle af verdens største industrier takket være ny teknologi.