Europas Fintech-revolution: Fremtiden

Revolut, en London-baseret startup, har annonceret sin intention om at blive en bank. Den mobile app hjælper sine en million brugere med at administrere deres penge fra deres telefon og hævder at have sparet forbrugere €135 millioner i gebyrer siden lanceringen i juli 2015. Men mens væksten i Revolut er imponerende, er det blot et eksempel på en nyopkommende industri, der forventes helt at omstyrte den globale økonomi.

Finansielle teknologier, eller "fintech", er en voksende sektor, der har fanget investorernes fantasi. Hvad sker der, når man kombinerer den hurtige innovationshastighed fra teknologisektoren med den enorme skala og likviditet i den finansielle sektor? Alene i første halvdel af 2017 investerede venturekapitalfirmaer 6,5 milliarder dollars i håbet om at finde ud af det. Men investorer er ikke de eneste, der er begejstrede for fintechs potentiale.

Over hele verden forventer regeringer og centralbanker, at væksten i fintech kan rivalisere det "Big Bang", der fulgte efter Storbritanniens deregulering af de finansielle markeder i 1984. Fra Singapore til New York kæmper regulatorer og lovgivere for at etablere skattefordele, acceleratorprogrammer og finansieringsmuligheder for startups, der søger at forstyrre den finansielle sektor. I Europa kan et stykke lovgivning være særligt effektivt til at fremme væksten i fintech.

Muligheden for åben bank

For blot et par årtier siden var den eneste måde at interagere med banker at besøge dem fysisk på en af deres filialer. I dag skalerer banker overalt deres aktiviteter ned og lukker filialer til fordel for at tilbyde stadig mere sofistikerede internet- og mobilbanktjenester. Erkendende denne tendens iværksatte EU en række reformer, der radikalt vil ændre forholdet mellem banker og deres kunder.

Betalingsdirektiv 2 (PSD2) er ved at træde i kraft. Den nye lovgivning kræver, at alle banker deler oplysninger om nuværende konti til tredjeparter via Application Programming Interfaces (API'er). Disse sikre grænseflader vil betyde, at virksomheder som Google, Amazon og Apple vil kunne tilbyde deres brugere nye tjenester, såsom at sende dem meddelelser, der minder dem om, når betalinger er forfalde. Men det er ikke kun Silicon Valley-teknologigiganterne, der vil drage fordel af denne lovgivning.

PSD2 er beregnet til at udløse hurtig innovation i banksektoren ved at fremme intens konkurrence om finansielle tjenester. Ikke længere vil kunderne behøve at stole på banker til at levere deres egne apps til kunderne til at administrere deres penge. I stedet vil forbrugerne kunne give fintech-udbydere fuld adgang til deres økonomiske optegnelser og klare al deres online bankvirksomhed med startups som Revolut.

Banker har været langsomme til at omfavne digital innovation, og fra næste år vil de opdage, at de er oversvømmet med nye spillere at konkurrere med. I Europa vil dette betyde, at etablerede finansielle tjenesteudbydere vil være nødt til at modernisere og finde nye måder at tilføre værdi til deres kunder, ellers risikerer de at blive efterladt. I Storbritannien kan løbet imidlertid allerede være tabt.

Tabet af finansiel kapital

Mens Europa åbner sine banktjenester og forsøger at accelerere væksten i fintech, har det en op ad bakke kamp for at holde trit med konkurrencen. I Kina, hvor langt størstedelen af investeringerne i fintech finder sted, er markedet allerede værd mere end 100 milliarder dollars. Til sammenligning udgør det amerikanske marked 36 milliarder dollars, og EU-markedet er kun 6 milliarder dollars og vokser langsomt.

Storbritanniens beslutning om at forlade EU har kompromitteret væksten i Europas fintech-industri og kan resultere i langvarig skade. I øjeblikket er mere end 80 procent af EU's fintech-marked baseret i Storbritannien, og dets virksomheder vokser hurtigere end andre steder i handelsblokken, ifølge den Bruxelles-baserede tænketank Bruegel. Når Brexit-processen afsluttes i 2019, er det uklart, hvor mange af disse fintech-virksomheder vil flytte til byer i hele Europa, og hvilken indvirkning det vil have på innovationstempoet i branchen.

En afgørende ændring, som Brexit vil medføre, er tabet af pasrettigheder. Allerede nu begynder kapitalforvaltere og banker som JP Morgan og Goldman Sachs processen med at flytte medarbejdere til Frankfurt, Amsterdam og Dublin. En anden by, der ser ud til at drage fordel af flugten fra London, er Paris.

Den 20. november blev det annonceret, at den europæiske bankmyndighed (EBA) skal flyttes ud af London og etableres i den franske hovedstad. Da finansielle tjenester er en af de mest tungt regulerede industrier, er det naturligt, at innovative startups vil søge at være tæt på myndigheder, der bestemmer reglerne. Allerede nu etablerer regulatorer rundt om i verden særlige sandkasseomgivelser for fintech-virksomheder at eksperimentere inden for, og flytningen af EBA kan drive Paris til at blive en ekspert på dette område.

Den globale finans' fremtid

Siden den allerførste abacus har den finansielle sektor altid været formet af den teknologi, den er afhængig af. Men mens regnemaskiner blev erstattet af computere og faxmaskiner blev byttet ud med smartphones, har innovationen accelereret og skabt nye muligheder for, hvordan virksomheder håndterer penge.

Siden den globale finanskrise er denne gradvise march af teknologisk udvikling blevet et sprint, og nu er kapløbet i gang om at finde de teknologier, der vil forme fremtidens finans. Hvis fintech virkelig er fremtiden, er det klart, at Europa har meget at indhente.

Tilbage i Storbritannien har Revolut allerede påbegyndt processen med at ansøge om et europæisk bankpas og kan være forpligtet til delvist at flytte til et sted inden for EU. Med Brexit i horisonten kan nye teknologier være afgørende for at holde europæiske finansielle tjenester på toppen af et stadig mere konkurrencedygtigt globalt marked.